Hvid schæfer anvendes i dag som brugshund og famliehund, den opmærksom, vagtsom, glad for børn og voksne.
Ligeledes glad for andre hunde og dyr. Elsker lydighed, motivation og leg.
Det første indtryk af en Korthåret Hvid Schæferhund, er en kraftig, livlig, godt muskuløst dyr. Vagtsom og temperamentsfuld.
Pelsen skal være velplejet og helhvid og hunden skal således udvise en skønhed og pragt.
Hunden skal se velproportioneret ud med harmoniske udviklede for- og bagben.
Den skal være længere end høj.
Hele kroppen igennem, skal de ydre linier være med bløde kurver og ikke have skarpe konturer.
Hunden skal virke ”majestætisk” og ikke spinkel.
I hvile og i bevægelse, skal hunden virke harmonisk og som gælder for racen, vise sin udstråling.
Den skal i sine bevægelser og hurtighed, IKKE udvise tegn på træghed og kluntethed.
En Hvid A/C Schæferhund skal ikke kun præsentere sin skønhed, men have den i sig til enhver tid.
Anvendelse:
Familiehund, Følgehund, Lavinehund, Sporhund, Førerhund, Beskyttelseshund, Katastrofehund. (Opmærksom, vagtsom og børneglad.)
Hoved:
Med meget ynde, skarpt skåret og kraftigt hoved. Hovedet skal være skabt i det rigtige forhold til kroppen, set fra alle sider. Hunden skal have et kileformet hoved, med kun en minimalt aftagende overhoved/pande.
Størrelse og vægt:
Hanner: Størrelse 60 cm. til 66 cm.
Middelmål 63 cm.
Vægt 34 kg. til 40 kg.
Hunner: Størrelse 55 cm. til 61 cm.
Middelmål 58 cm.
Vægt 32 kg. til 38
Det er vigtigt at hunden er længere end den er høj.
Øjne:
Fra middelstørrelse, mandelformede, let skråt placeret og ikke fremtrædende.
Farven så mørk som mulig.
Udtrykket – skal være opmærksomt, intelligent og udtryksfuldt.
Ikke for lyse øjne.
Ører:
Højt ansatte og opmærksomt ”åbne”.
De velproportionerede ører, er sigende for helhedsindtrykket for den hvide Schæferhund.
Tænder:
Tænderne er kraftig udviklede og byggede – Saksebid.
Næse:
Næsen skal helst være mørk. Næsen kan efter årstid og klima have lyse pletter.
Kæbeparti:
Kæbepartiet er kraftigt og må helst ikke være for langt. Læberne stramme, tørre og pænt satte. Kraftigt udviklede kæber må ikke være for fremtrædende.
Bryst:
Godt fremtrædende, god dybde og tydeligt udad buet i brystet – alt andet vil være en stor fejl.
Poter:
Kort, kompakt buede, godt lukkede, tåen let bøjet, helst mørke, kraftige, korte negle og sorte trædepuder.
Nakke:
Kraftig, muskuløs, skarpt skåret, relativ lang og godt buet.
Ryg:
Lige, kraftigt udviklet, fra ”nakke manken” til krydset er relativ kort, bredt hofteled, kort, kraftigt, ikke så langt fra sidste ribben til overbenet.
Krydset:
Fra ryg enden til halestart er der en jævn overgang.
Forpoter:
Godt placerede albuer, set fra siden godt vinklede, kun lettere bred stand.
Overarm:
Tilstrækkelig lang, godt muskuløs og korrekt placeret i forhold til skulderen.
Underarm:
Stærk, lige, lang og ”tør”.
Bagpoter:
Godt muskuløs og bred, lårbensknoglen er parallel med overarmen. Bagpoter smal, kort, kraftig og set fra siden tilstrækkeligt godt vinklet.
Halen:
Behåret, let ved den sidste hvirvel til starts leddet, bøjet, i øvrigt nedhængende, godt ansat i krydset, i ro sabel formet båret. Ved bevægelse skal halen over ryggen.
Bevægelser:
Med lange skridt (jordvindende), i skridt og i trav, ubesværet, kraftige for trin og gode fraspark.
Farve:
Farven er ren hvid UDEN pletter, man kan efter årstiden se på ørespidserne, ved haleroden og mellemste del af ryggen en let ”vildfarve”.
Behåring:
Den stockhåredes pels består af en tæt underuld, som beskytter den mod vejret sammen med den overliggende dækpels.
Kønskarakter:
Skal være godt udpræget. Testiklerne hos hanhunden skal være normalt udviklede og skal begge været placeret i pungen.
Fejl:
Fejl i balancen og i proportionerne.
Indholdsmangler (substansmangler) ved kroppen eller ved løben.
Dårlig gang set fra siden eller bagfra, såkaldt kohasethed eller træghed.
Tævelignende hanhunde og omvendt.
Fejlagtig ryg (hængende)
Stærkt faldende kryds.
For lange og bløde former.
Meget dårlige poter, spredte poter.
Ringet hale – knage hale – kuperet hale – knæk hale.
Ikke fuldstændigt tandsæt , det anses som fejl hvis der er 2 præmolarer, uden uheld.
Overbid – underbid – tangbid.
Intet god slægtspræg, testikkel fejl ved hanhunde er i øvrigt udelukkede for opdræt og udstillinger.
For lyse øjne.
Dårligt bårede ører, kipører – hængeører.
Vage muskler og dårlig muskelkondition.
Fejlagtig, og ikke ensartet pels.
For stærk buet ryg ved Unghundeklasse.
For stærkt aftagende forhoved.
For udprægede lange kæber.
For lavt bryst og inddrejet albuer (fransk stilling).
For stærke ”vildtfarver”.
Adfærdsmangel.
Ængstelighed, sky, nervøsitet, og stærk aggressivitet, er grovt forkasteligt.
Opdateret og oversat fra tysk - d. 25/5-05 v/ Jann Evers
