Den hvide Schæfers historie:

Den Hvide Schäfer har altid været betragtet, som fejlfarvet og har været kendt, som født i et kuld blandt farvede hvalpe. Disse hvalpe blev ofte aflivet eller solgt uden stamtavle.


I Danmark er den Hvide Schäfer en relativ ny race, første gang den Hvide Schäfer blev registreret her i landet var i 1974. Det var en tæve ved navn, Duchess Rabecca of Malae og den kom fra Hawai.


En Hvid Tysk Schæferhund var bedstemor til verdens første registrerede Tyske Schæfer. Enhver Tysk Schæferhund i dag, hvis rødder kan føres tilbage til den første officielt ren avlede Tyske Schæfer ”Horand”, der var farvet, siges at have mindst en hvid ane i sin stamtavle og genetiske blodlinje.

I 1882 optræder den Hvide Schäfer for første gang på en udstilling i Hannover og igen i 1887 hvor ”Greif” udstillede sammen med ”Greifa” og ”Greif II”

Joseph Schwabacher, skriver i sin bog fra 1922 Den Populære Schæferhund, at ”Greif” der blev født i 1879 og tæven ”Lotte” blev købt fra kennel Wachcmuth, af Friderick Sparwasser til hans egen kennel i Frankfurt.

”Greif” og ”Lotte” kom fra Thurigina og Frankonia-stammerne, som datidens opdrættere roste for deres ulve lignende farve og ører.


Den oprindelige ”Greif” siges, at have været helt hvid, hvilket var meget populært når vilde dyr ville angribe fåreflokken og ikke har kunnet skelne hundene fra fårene og derfor har den Hvide Schäfer reddet mange får fra angribende vilde dyr. Andre historier går på, at den bedre kunne skjule sig i fåreflokken og derved optræde som værn mod datidens fåretyve.


Max von Stephanitz, der ofte kaldes ”far til racen” tog på udstilling i Karlsruhe i Tyskland d. 3 april 1899, hvor han købte ”Hektor”. Det viste sig, at han var et eksempel på nogle, af de bedste linjer af Tysk hyrdehund fra den periode - primært fra Thurigina, Frankonia ( Krone ) og Württemberg.

I dag ville han blive betegnet som en bastard, på samme måde som alle første hunde af forskellige racer er blevet gennem tiden.

”Ren racet” er i virkeligheden, et udtryk mennesket har skabt, da racedefinitionerne stadig skifter, som standarderne ændres og nye racer kommer til.

Max von Stephanitz har skrevet mange afhandlinger om den Hvide Schäfer gennem årene. I 1908 skrev han at påstandende om, at en farve på Tyske Schæferhunde - inklusiv hvid - skulle være bedre en andre, er ren ”ammestuesnak”. Han fastslog at farvevalget ikke skulle være fastlagt, men være op til den enkelte opdrætter.

Farverne i de første Tyske Schæfere spændte fra – ren sort gennem ulve grå og til snehvid.

I 1899 helt nøjagtig d. 22 april blev ”Tysk Schæferhundeklub” stiftet. ”Horand” der var barnebarn af ”Greif” blev som verdens første registrerede Tyske Schæfer, registreret i den nye klub.

Som beskrevet i bogen ”The German Shepherd Today” fra 1974, af forfatteren Winnifred Gibson, blev der op gennem 30érne færre, relativt gode Tyske Schæferhunde, p.g.a. nogle medlemmer, som gradvist overtog klubbens aktiviteter og blandede sig i klubbens interne opgaver.

De bedste hunde blev nu opdrættet i USA.

I den periode begyndte mange fordomme, at tage fart mod den Hvide Schæfer.

I Tyskland begyndte man en hetz mod den Tyske Hvide Schäferhund, hvor opdrættere brugte ”skyde eller drukne”.

Kendte forfattere og ”Race eksperter” stod bag den hetz og kom med falske informationer omkring den Hvide Schäfer.

Utroligt at en sådan strid var med til at splitte den Tyske Schäferhundeklub.

Den 9 April 1968 valgte den Tyske Schæferhundeklub i USA, at diskvalificere den Hvide Schæfer fra dens standard. Det var første gang siden klubbens stiftelse i 1913, at en ren avlet Hvid Schäfer blev diskvalificeret, udelukkende p.g.a dens farve og denne strid er fortsat lige siden. Nogle forsøgte sågar, at få AKC til at fjerne alle Hvide Schäfere hunde fra deres arkiver og destruere deres stamtavler.

Disse planer lykkedes heldigvis ikke og i dag registreres alle Tyske Schæferhunde, uanset farve. Hvis begge forældre er registreret som racerne.

I protest mod fordommene, mod den Hvide Schäfer i Tyskland organiserede tilhængere af den Hvide Tyske Schäferhund sig op gennem 60érne og i 1969 stiftede de den første klub for racen i Sacramento.



I 1970 udkom den første bog om den Hvide Schäfer ”The Invincible White Shepherd skrevet af Dr. Peter Neufled. Han skriver blandt andet, at den eneste samlede in sats for at fremavle en ren linje af Hvide Schäferhunde før 1900, var i Alasce-Lorraine i Østrig, hos den Hapsburgerske kongefamilie. Historien fortæller, at dronningerne af Hapsburg ønskede Hvide Schäferhunde, der matchede deres fine hvide Lipizzaner heste og at deres pelse passede perfekt til deres hvide balkjoler.

Mange Amerikanske Hvide Schäfer hunde kan den dag i dag, spore deres forfædres stamtavler tilbage til, ikke kun ”Horand”, men til Hapsburgs 7 rene blodlinier.



I USA blev den Hvide Schäfer hundeklub stiftet i 1971 og i 1973 oprettede man en filial af klubben i Canada hvorefter man i 1976 stiftede sin egen Canadiske klub.

I 1974 hvor den første Hvide Schäfer ”Duchess Rabecca of Malae, blev registreret i Danmark, skulle der derefter gå 5 år før, der blev stiftet en klub for Hvide Schäfere, det skete i 1979 og på det tidspunkt, var der kun registreret 22 hunde af racen Hvid Schäfer. Mindre end 10 år efter den første registrering opstod der igen en ny klub ”Hvid Schäfer hunde registrering”, hvor formanden hed Ole Riberholt og han var samtidig den første Danske opdrætter af den Hvide Schäfer, som fra forskellige steder i Canada importerede 14 hunde og var derved med til at sikre nye blodlinjer til avlen i Danmark.

I 1985 havde UCI generalforsamling i Bruxelles, hvor den første fælles standard for racen blev godkendt.


Den Hvide Schäfer har haft en fremgang på 30% indenfor det sidste års tid, men det vigtige er, at man fortsat øger arvemassen langsomt og giver sig tid til, at finde og importere nye avlshunde til avl med gode avlshunde her fra landet, så man også i fremtiden kan avle rene og sunde racetypiske Hvide Schäfere

Sidst men ikke mindst, den Hvide Schäfer er en meget lærenem hund, en tro følgesvend, som vil gøre alt for dig. Den har et godt temperament, med gode hunde - egenskaber og kan eksempelvis blive en god servicehund, til blinde og fysisk handikappede og andre der måtte have behov for hjælp i dagligdagen.

Ikke bare i Danmark, men i hele verden er der mange mennesker, som bare elsker den skønne Hvide Schäfer, som gennem årene, har gået så grueligt meget igennem p.g.a sin hvide farve.

Når fremmede mennesker på gaden spørger til hunden.. hvilken race er det og hvor er den flot, ja så svarer man stolt, det er en Hvid Schäfer.